Badeværelset er et oplagt sted at gøre brug af microcement, da materialet giver mange hensigtsmæssige fordele i dette rum.
Et badeværelse er generelt et kompliceret rum, og derfor er det vigtigt, at det kan holde i så mange år som muligt uden at der skal foretages renoveringer af nogen art.
Det gælder med andre ord om at vælge materialer med omhu, så dit badeværelse får en lang levetid.
Her vil microcement typisk være det bedste materiale, da det har en meget lang holdbarhed.
Vand og hygiejne er tillige vigtige faktorer at have fokus på, når du gerne vil have foretaget forbedringer på dit badeværelse.
Desuden er badeværelset svært at undvære, og derfor er det hensigtsmæssigt at sikre, at arbejdet med at forbedre dit badeværelse kan foretages i løbet af kort tid. Det er netop muligt med microcement, da det uden yderligere arbejde kan påføres eksisterende materialer, hvilket betyder, at du slipper for tidskrævende arbejde med at nedrive gamle materialer.
Modstandsdygtig overfor vand
Microcement har en særdeles høj modstandsdygtighed over for vand og fugt, som netop er faktorer, der bør være stor fokus på i et badeværelse. Da microcementen er fugefri medvirker denne egenskab til at minimere de hygiejnemæssige risici, der kan opstå, når et badeværelse er lavet med gammeldags traditionelle materialer, hvor især fugerne kan være en stor ulempe.
Det er nemlig især i fugerne, at bakterier og snavs kan gemme sig og i værste fald udvikle skimmelsvamp. Denne sundhedsrisiko elimineres, når badeværelsets flader bliver beklædt med microcement.
I den forbindelse er det værd at bemærke, at microcement kan anvendes på alle fladerne i et badeværelse og dermed optimere rummet i forhold til vand og fugt.
Microcementen til badeværelser kan overfladebehandles, så gulvene bliver skridsikre, uanset om der er vand på gulvet eller ej.
Hurtig rengøring og udførelse
Da microcementen udgør hele ubrudte og fugefri belægninger, så er sådanne flader meget nemmere at rengøre end flader, hvor der er mange fuger. Det har den fordel, at det er nemt at holde badeværelset rent, når der er anvendt microcement på så mange flader som muligt.
Påføring af microcement kan foregå meget hurtigt, da det kan anvendes ovenpå de eksisterende materialer, der allerede er i badeværelset. Du vil dermed kun skulle undvære badeværelset i omkring en uges tid, før det er klart til brug.
Inspiration til anvendelse af microcement på badeværelset
På dit badeværelse vil det først og fremmest være hensigtsmæssigt at anvende microcement på gulvet, så cementmaterialet er fuldstændig modstandsdygtig overfor vand og desuden har en meget lang levetid.
Desuden er microcement skridsikkert, når det påføres den rette overfladebehandling.
Ud over de funktionelle fordele ved et microcementgulv på badeværelset, så vil du få et gulvdesign, der er præcis, som du ønsker. Du vil dermed kunne give den første og største del af dit badeværelse et helt unikt og stilfuldt design.
Væggene i dit badeværelse vil også være velegnet til anvendelse af microcement, hvor det også her er den vandtætte belægning og det unikke design, der er de væsentlige faktorer for at vælge cementmaterialet til væggene.
Det vil samtidig give en kontinuitet og sammenhæng mellem gulv og vægge i hele badeværelset. Derudover vil der være mulighed for at skabe forskellige kontraster i vægdesignet, så badeværelset får et dynamisk og spændende udtryk.
Den skridsikre egenskab, som microcement også har, gør det oplagt at bruge cementmaterialet til badekar og bruseniche.
Når microcementen bliver anvendt til badekarret og brusenichen, giver det primært to fordele. Dels giver microcementen et æstetisk stilfuldt og glat overflade og dels er overfladen nem at rengøre. Derudover vil badekar og bruseniche få en designmæssig sammenhæng med de øvrige flader, hvor der også er anvendt microcement.
Badeværelsesbordet og håndvasken udsættes konstant for vand og sæbe, hvilket mange materialer har svært ved at stå imod.
Her er det oplagt, at påføre microcement til såvel bord som håndvask, så begge dele bliver fuldstændig modstandsdygtige overfor vand, sæbe og lignende produkter.
Microcementer kan blandes i alle mulige farver, og derfor vil det være nemt at finde den farve, som vil passe perfekt til dit badeværelsesbord og håndvask.
Da microcement er et fleksibelt og alsidigt materiale, er det oplagt og hensigtsmæssigt udforme hylder og lignende opbevaringsmuligheder af cementmaterialet. Det vil give et sammenhængende og ensartet design og look i hele badeværelset, hvilket kan medvirke til at få rummet til at virke større, end det reelt er.