Gulve og gulvløsninger er et kompliceret område inden for bolig og byggeri.
Det kræver stor faglig og æstetisk kompetence at lave gulve, der har det perfekte resultat; et gulv, der er stilfuld og funktionel.
Det skyldes for det første, at der stilles mange krav til beskrivelsen af det gulv, som en kunde ønsker sig. Det gælder for såvel funktionalitet som for design.
For det andet er der mange forskellige materialetyper, der kan bruges til at lave et gulv.
Hos AT Gulve er vi betonspecialister og bygningsstruktører, og vi arbejder derfor naturligvis primært med beton. Desuden arbejder vi med beslægtede materialer og materialetyper, der fungerer perfekt sammen med beton; især i forbindelse med udformning af gulve, der skal indeholde mange fordelagtige egenskaber.
AT Gulve designer og udformer gulve med primært følgende materialer:
- Beton (flydebeton)
- Microcement
- Polyurethan
- Epoxy
Der er visse forskelle på, hvordan disse 4 materialer kan anvendes i forbindelse med udformning af gulve.
Et gulv består som regel af et undergulv og et overgulv, hvor undergulvet er det bærende gulv, og overgulvet er det gulv, som man bevæger sig rundt på.
Betongulve
Et gulv udformet med flydebeton, kan på en og samme tid være et undergulv og et overgulv. Det skyldes, at et støbt betongulv kan overfladebehandles på forskellige måder, så gulvet får en overflade og et design, der i udtryk og kvalitet sagtens kan måle sig med andre gulvløsninger.
Beton består af materialerne cement, sand, sten og vand, og da blandingsforholdet kan varieres, kan man købe beton i mange forskellige kvaliteter. Hos AT Gulve er vi eksperter i beton, og det betyder, at du som kunde kan være sikker på, at du får præcis den betonkvalitet, som dit nye betongulv skal have.
Et betongulv kan endda laves med gulvvarme, så det i forhold til gangkomfort er mindst lige så varmt at bevæge sig rundt på, som det er på andre mere lådne gulvbelægningstyper, der til gengæld er væsentlig mere uhygiejniske end betongulve.
Når vi hos AT Gulve anser os for betonspecialister, så har vi noget at have det i, for vi har forestået udførelsen af betonfundamenterne på nogle af de største bygningsprojekter i Danmark gennem de seneste år. Det kendte Nikolinehus er blandt projekterne.
Du kan her læse meget mere om betongulve
Microcementgulve
Et microcementgulv er et overgulv, og når vi designer og udformer gulve med microcement, så kan det laves ovenpå stort set alle andre gulvtyper. Dette er muligt, fordi microcementen kun er 2-3 mm tykt.
Det har den fordel, at du kan undgå at skulle have fjernet dit nuværende gulv, hvis du gerne vil have et gulv, hvor overfladebelægningen er udformet i microcement.
Microcement består grundlæggende af cement, vandbaserede harpikser, additiver og mineralske pigmenter. Dertil føjes de farver, som du ønsker, at dit microcementgulv skal designes og udformes med.
Microcement er dog noget mere kompliceret rent fagmæssigt, end at det udgøres af 4 grundlæggende elementer. Der er mange forskellige fabrikanter, der har hver deres microcementblandinger, og det betyder, at der også er mange forskellige kvaliteter inden for microcement.
Når AT Gulve udformer et microcementgulv, så består overfladebelægningen for det meste af 8 lag, der tilsammen har en tykkelse på blot 2-3 millimeter. Det betyder også, at microcementgulve af høj æstetik og kvalitet kræver professionelle og faglige kompetencer at udføre.
Vi er et firma, der undgår at binde os til bestemte leverandører, og det giver os og vores kunder den fordel, at vi løbende holder vores viden og kompetencer inden for microcement helt up-to-date, så vi til hver en tid er i stand til at kunne tilbyde de materialer, der giver det absolut bedste resultat, når vi skal lægge et designet og stilfuldt microcementgulv.
Du kan her læse mere om microcementgulve
Polyurethangulve (PU comfort-gulve)
Et polyurethangulv er et overgulv, og et sådant gulv kan lægge ovenpå mange forskellige gulvtyper. Polyurethangulve har fået mange forskellige benævnelser, og nogle af dem er eksempelvist PU comfort-gulve, pu gulve, komfortgulve og akustikgulve.
Det særlige ved et PU comfort-gulv er, at det skal lægges ovenpå et underlag, der er lavet af gummi eller udstøbt kork. Dette underlag skal pålægges undergulvet, og underlaget af gummi eller kork skal altså derfor ikke et undergulv.
Underlaget af gummi eller kork sikrer, at komfortgulvet får en absorberende effekt, der blandt andet giver fordele som støjreduktion i rummet og støddæmpning for de personer, der går på gulvet.
Polyurethaner er plastpolymerer, der helt enkelt forklaret er fremstillet ved at kombinere forskellige stoffer inden for plast. Der findes hundredvis af forskellige typer polyurethaner og hver er lavet på en måde, der adskiller sig en smule fra de andre.
Der er med andre ord grundlæggende tale om et plastikprodukt.
AT Gulve designer og anlægger PU comfort-gulve i private boliger såvel som i firmaer samt i lokaler anvendt til idrætsfaciliteter.
Polyurethangulve har mange fordele i forhold til komfort, slidstyrke, renholdelse, hygiejne og holdbarhed.
Her kan du læse mere om PU comfort-gulve
Epoxygulve
Et epoxygulv er et overgulv, som vi ofte lægger ovenpå betongulve. Epoxy kan dog lægges oven på stort set alle typer gulve.
Epoxygulve minder på mange måder om PU comfort-gulve, da epoxy også er et plastmateriale. Når et epoxygulv er hærdet, så får gulvet nogle egenskaber, som er meget efterspurgte – især hos virksomheder. Det er egenskaber, der typisk handler om slidstyrke, holdbarhed, nem rengøring, høj grad af modstandsdygtighed over for kemiske stoffer og høje temperatursvingninger.
AT Gulve laver kun epoxygulve med epoxy uden tilsatte opløsningsmidler. Det er bedre for miljøet, og vi har stor fokus på at anvende materialer, der er så miljøvenlige og bæredygtige som muligt.
Det industrielle look, som epoxygulve ofte har, har dog også skabt en efterspørgsel hos boligejere, der gerne vil have den såkaldte new yorker-stil i deres hjem.
Denne stil kan dog også opnåes med microcement, som er et relativt nyt produkt på det danske marked inden for overfladebelægning på gulve.
En af årsagerne til at private boligejere efterspørger epoxygulve skyldes i en vis udstrækning, at et epoxygulv er prisbilligt sammenlignet med andre gulvtyper.