Et PU comfort-gulv er et fortrinligt valg af gulv, hvis gangkomfort, lydabsorbering og høj æstetik er vigtigt i din bolig.
Det er nemlig disse egenskaber, der kendetegner et PU comfort-gulv; og akustikgulv og komfortgulv er nogle af dette gulvs mange navne.
Desuden er et gulv udformet af polyurethan (PU) ekstremt slidstærkt og fugefri. Et fugefri gulv har den egenskab, at gulvet består ét sammenhængende stykke.
Et PU Comfort-gulv fra AT Gulve består af flere lag af polyurethan, og vi udformer og designer gulvet ovenpå et underlag, der kan være et gummiunderlag eller udstøbt kork.
Det er dette gulvunderlag, der giver dit nye gulv en elasticitet, der har den absorberende funktion, at gulvet giver både støddæmpning og støjreduktion.
PU Comfort-gulvets særlige egenskaber i form at dæmpning af stød og reduktion af støj sikrer rummet en væsentlig bedre akustik og en yderst rolig atmosfære.
Akustikgulv
Bedre akustik i et rum har blandt andet den store betydning, at samtaler kan foregå uden den støj, som et rum uden god akustik ofte udsender, og rolige samtaler uden baggrundsstøj har stor betydning for hjernens evne til at koncentrere sig om det, der er relevant.
Stødabsorberende gulv
Støddæmpning som følge af gulvets gummiunderlag resulterer i en mindre belastning af den menneskelige krop, da de stød, som du får ved gang på et polyurethan comfortgulv, har en betydelig mindre belastning på fx led, fødder, hofte og rygsøjle. Denne fordelagtige mindre kropsmæssige belastning har stor betydning for mennesker uanset alder, og derfor er et komfortgulv velegnet til personer i alle aldre. Dog er komfortgulvet især et godt valg, hvis der er børn i boligen, da børn jo ofte bruger gulvet på mange flere måder, end voksne gør.
Positiv indflydelse på indeklima
Derudover har et polyurethan Comfort-gulv den vigtige egenskab, at det er nemt at rengøre og holde rent, hvilket har en positiv indflydelse på rummets indeklima af den grund, at et rent gulv sjældent giver problemer med støv og mikroorganismer.
Et PU Comfortgulv er desuden fugefri, hvilket fjerner muligheden for, at snavs og skidt kan gemme sig i revner, fuger og lignende.
Design af polyurethangulv
Design og æstetik er også fortræffelige egenskaber ved et PU Comfort-gulv, og du kan få stort set et hvilket som helst design, farvevalg og finish på dit nye polyurethan komfortgulv fra AT Gulve. Ofte falder valget på et ensfarvet gulv, men der er dog mulighed for give komfortgulvet et udseende i stil med de såkaldte New Yorker-gulve.
Pålægning kræver høje kompetencer
Pålægning og udformning af PU Comfortgulve er et håndværk, der kræver professionelle faglige kompetencer, og netop fagligheden er AT Gulves store styrke, fordi vi besidder både de håndværksmæssige og de designmæssige kvalifikationer og mangeårige erfaringer med udformning og design af gulve med materialer som beton, epoxy og polyurethan.
Bemærk at selv om polyurethan er en 2-komponent gulvbelægning, så anvendes der ikke et opløsningsmiddel til hærdningen af gulvet.
Egnede steder til et komfortgulv
Beskrivelsen ovenfor handler primært om at bruge et PU comfort-gulv i private boliger, men polyurethangulve har så mange fordele, at de kan bruges stort set alle steder.
Et polyurethangulv pålægges oven på næsten alle andre gulvtyper, hvilket sparer tid og udgifter i processen med at pålægge og udforme et komfortgulv.
Herunder er flere forslag til, hvor et PU comfort-gulv med fordel kan pålægges.
Oplagte anvendelsesområder
- Boliger
- Sommerhuse
- Vuggestuer, børnehaver og skoler
- Butikker
- Tandlægeklinikker
- Kontorlokaler
- Idrætslokaler
Fordele ved PU Comfortgulve
- Absorberende egenskab
- Høj grad af gangkomfort
- Støjreducerende
- Ekstremt slidstærke
- Fugefri gulv
- Hygiejniske og nemme at rengøre
- Glat og ensartet overflade
- Flotte designs af høj æstetik