Nyt køkken – med traditionelle materialer eller microcement
Køkkenprojekt med traditionelle materialer er en omfattende proces.
Alligevel er det stadig en ganske udbredt måde at renovere køkkener på, selv om det både er tidskrævende og dyrt i både materialer og arbejdstid.
AT Gulve kan med brug af microcement typisk klare en køkkenrenovering på en uge. Du kan her læse mere om microcement til køkken.
Herunder kan du læse om, hvor omstændelig en køkkenrenovering med traditionelle materialer og arbejdsgang kan blive. Så har du noget at sammenligne med.
Et køkken er kompliceret
Køkkenet er et kompliceret rum at bygge om, da det dels indeholder vand og dels mange forskellige installationer.
Er det din plan at bygge dit køkken helt om, så er det typisk en murer, der står for det murerarbejde, der har med gulv og vægge at gøre. Det omfatter støbning af gulv, pålægning af gulvfliser eller andre typer gulvbelægning, pudsning af vægge og montering af vægfliser, samt opbygning af helt nye vægge, hvis det behøves i forhold til det nye køkken.
Mange murere har den holdning, at de fleste husejere får mest ud af en køkkenombygning ved at starte helt fra bunden. Det kan være en god måde at undgå halve løsninger – især med hensyn til valg af fliser, klinker eller andre materialer til køkkengulv og køkkenets vægge.
De forskellige installationer i et køkken er også en god grund til at starte forfra, så de om muligt kan placeres hensigtsmæssigt i forhold til at skabe et funktionelt og praktisk køkken.
Når det handler om køkkenets installationer, design af gulv og af vægge, så er det de områder i et køkken, hvor det er mest besværligt at foretage ændringer halvvejs i byggeprojektet, eller når det nye ombyggede køkken er helt færdigt.
Det gælder altså om, at boligejeren eller boliglejeren kommer godt fra start ved at få lavet en optimal plan og planlægning for det nye køkken.De fleste murere har den viden og erfaring, der kræves for at hjælpe og vejlede med at udfærdige en plan og planlægning.
Når en køkkenrenovering starter helt fra bunden, er der mange dele i sådan et projekt, som kan være årsag til at den samlede pris bliver større end man umiddelbart havde forestillet sig. Der kan opstå nye ønsker til køkkenelementernes design og funktionalitet.
Der kan også opstå behov vedrørende køkkenets funktionalitet med hensyn til, hvordan køkken kan fungere for sig selv og sammen med tilstødende rum, så alle former for arbejde i det nye køkken kan fungere på en så praktisk måde som muligt.
Dette vil kunne medføre yderligere byggearbejde for at få tilstødende rum til at fungere optimalt med det nye køkken.
Da gulvet og dermed gulvbelægningen både har en designmæssig side og en væsentlig funktionel side at tage hensyn til, så vil en murer typisk foreslå, at det vil være en god ide at starte med at vælge gulvbeklædningen først og så vælge en matchende vægbeklædning efterfølgende. Og det er her, at der bliver valgt gammeldags traditionelle materialer som fliser og klinker – og dermed også fuger, som reelt er uhensigtsmæssige i et køkken, da skidt, snavs og bakterier ofte gemmer sig i fugerne, som tillige kan være vanskelige at rengøre.
Derudover vil der blive en hel del arbejde med at rive det eksisterende køkken ned og bortskaffe materialerne.
Renovering af køkken med microcement giver flere fordele
Ofte er der reelt ikke ret mange muligheder for at flytte rundt på køkkenets elementer ved en køkkenrenovering, da elementernes placeringer er afhængige af de fastgjorte installationer som el og vand, der skal være i køkkenet, og som ikke bare lige lader sig flytte.
Derfor vil en køkkenrenovering som regel være rettet mod de eksisterende køkkenelementer og deres design, som formentlig er af ældre dato.
Med microcement kan AT Gulve tilbyde en gennemført køkkenrenovering, som bliver udformet ovenpå de eksisterende elementer og andre materialer. Dette er muligt, fordi microcement har en maksimal tykkelse på 2-3 milimeter, hvilket betyder, at det kan påføres ethvert hårdt materiale.
Derudover er microcement vandtæt og meget resistent over for vand og syreholdige væsker. Microcementfladerne er fugefri og nemme at rengøre, hvilket resulterer i en meget høj hygiejne i køkkenet.