Soklen er betegnelsen for den del af en bygnings fundament, der ligger over terræn.
Huset sokkel er dermed den del af bygningen, der udgør overgangen mellem jordoverfladen og husets facade. Soklen er en vigtig og stabiliserende del af dit hus, men det er samtidig et område af huset, som er meget udsat.
Det betyder, at soklen på dit hus nemt kan få skader, der kan udvikle sig til store problemer. Eksempelvist kan en revne i husets sokkel forvolde stor skade, da der er risiko for, at fugt fra jorden trænger ind i fundamentet og derfra videre op i gulvene i dit hus.
En funktionsdygtig sokkel skal kunne modstå den regn og fugt, der dels løber ned af husets facade og dels kommer fra den direkte kontakt med jorden
Soklen skal desuden medvirke til at sikre, at facaden på dit hus undgår at blive udsat for vand og sne, som ligger på jord, fliser og lignende overflader, der støder op til huset. Det gøres ved lave soklen i en passende højde, og kravet til sokkelhøjden er p.t. på 150 mm.
Det er yderst vigtigt, at du sørger for at holde fugt ude af dit hus. Derfor skal du jævnligt tjekke soklen på dit hus for skader; og især for revner.
Renovering af sokler er et af de områder, hvor AT Gulve har stor kompetence. Vi kan dermed tilbyde dig at hjælpe med at tjekke soklen og det tilstødende murværk ovenover, så du kan få at vide, om dit hus på dette område er i ordentlig stand.
Skader og sætningsrevner på soklen og murværk
På soklen kan der opstå overfladiske skader og revner, og de er som regel begrænset til at være i husets sokkel. Der er mange, som umiddelbart vurderer en overfladisk skade og revne til blot at have betydning for husets udseende og venter derfor med at få soklens skader repareret. Det kan dog blive en bekostelig sag at udskyde reparationen.
Med udgangspunkt i ordentlig byggeteknik bør man altid reparere overfladiske skader og revner i soklen hurtigst muligt. Det skyldes det faktum, at når der først er opstået selv en mindre skade og revne i soklen, så øges risikoen for at vand og fugt kan trænge endnu længere ind og forårsage skade på de bagvedliggende byggematerialer og konstruktioner.
Består skaden på dit hus af en større revne i soklen, åbner det op for, at der kommer vand ind bag sokkelpudsen. Derved stiger fugtniveauet i soklens puds. Når det så bliver frostvejr, sker der det, at pudsen slipper sit tag i underlaget, hvilket medfører, at sokkelpudsen skaller af. Dermed mister husets sokkel sit beskyttende lag, og det øger risikoen for alvorlige skader på soklen inden for kort tid.
Er der tale om en sætningsrevne i dit hus, vil der typisk være tale om en revne, der har et forløb i både sokkel og murværk. Sætningsrevner opstår som følge af bevægelser under bygningen, og de kan i værste fald medføre en sammenstyrtning af huset.
Der er altså tale om særligt alvorlige skader på huset, når det er ramt af en sætningsrevne. De typiske følgeskader af en sætningsrevne er eksempelvist fugt og skimmelsvamp i husets øvrige konstruktioner og på overflader som især facade, vægge og tag.
Det er væsentligt og af afgørende betydning, at årsagen til sætningen bliver fundet og stoppet for at begrænse sætningsskaderne.
Undgå skader på soklen med veludført vedligehold
For lægmand kan det være vanskeligt at afgøre, om en skade eller revne i husets sokkel er så alvorlig, at den skal repareres straks.
Det bedste du kan gøre for dit hus, når det handler om soklen, er at undgå skader og revner. Det kan du sikre ved, at dit hus bliver vedligeholdt på ordentlig håndværksmæssig vis.
Vi anbefaler, at du lader AT Gulve tjekke dit hus løbende for eventuelle skader på soklen og give en vurdering af, om skaderne er alvorlige eller mindre alvorlige.
Er der behov for reparationer af soklen på dit hus, kan vi bringe soklens forfatning i orden og sikre soklen med et pudslag af god og ordentlig kvalitet. Er der desuden behov for isolering under jordoverfladen, kan vi tillige sørge for dette. Det vil kunne forlænge husets levetid, og da det yderligere vil kunne give en energibesparelse, vil huset formentlig stige i værdi.